31 december 2009

Godt nytår!!!

 

fireworks

Jeg synes godt nok at 2009 er gået rigtig hurtigt. Nogle år går bare hurtigere end andre.

Jeg har forsømt bloggen lidt her på det sidste, men et af mine fortsætter(selvom jeg egentlig ikke er til fortsætter) er at bruge en del mere tid på kreating og bloggen. Jeg vil udlodde nogle giveaways i det nye år, for at skabe lidt fokus på min blog.

Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt kreativt nytår og så ses vi i det nye.

16 december 2009

Sneparadis…

Woooooooooow endelig sner det i lille Danmark. Det har vi ventet længe på her i huset. Det var ret sjovt og underligt at vågne på til et meget snedækket landskab. JEg elsker den stilhed der er efter nyfalden sne.

Lige nu er der den vildeste snestorm uden for mine vinduer. Man kan ikke se en hånd for sig og vejene er fuldstændig dækkede til. Det skal nok blive til godt kælke- og snemandsbyggevejr.

 

dfghju 170dfghju 178dfghju 184 dfghju 176dfghju 174dfghju 180
dfghju 177  dfghju 181dfghju 182

14 december 2009

Snefnug på ruden…

I søndags syntes drengene ikke at deres mor var spændende selskab, så de brugte i stedet deres tid på Lego indiana jones(som om jeg ikke er MEGET mere spændende tsk tsk).

Derfor fandt jeg på at lave snefnug til vores meget kedelige PLASTIC-karnap.

Jeg havde noget hvidt silkepapir, indkøbt til et andet projekt jeg ikke kunne huske hvad var.

Er de ikke blevet fine??

Man får samme følelse, som når der er sne udenfor på ruden. Det er sådan en rar og hyggelig følelse :)

Her er der lige et par billeder, dog er de ikke særligt gode. Det er faktisk ret svært at tage billeder af noget, mod lyset.

 

De mest cool fugle jeg længe har set…

Jeg sad og surfede efter DIY-gaveæsker og faldt pludselig over denne fantastiske side med fugle. Er de ikke bare fantastiske og lige til at blive i godt humør af??
De er lige til at printe ud og folde selv. Og så er det oven i købet gratis.

Credit: http://www.nanibird.com/

08 december 2009

Skønt julepynt…

Min søster (tjek hendes fine blog) er lige hjemvendt fra en tur til Prag og der havde hun købt en fiiiiiiin gave til mig. Den indeholdt noget fint glasjulepynt.

Hvis jeg havde en masse penge så tog jeg til Prag og købte alt deres fantastiske julepynt. De har så meget fedt julepynt dernede.

Penge har jeg ikke så forfærdeligt mange af, så ind til videre må jeg vist nøjes med de fine ting min søster har givet mig. de er til gengæld RIGTIG fine!!! Tak søs :D

 

trala 005

 

Desuden skal I også lige se det stykke julepynt der ALTID skal på vores juletræ. Nemlig en klatrenisse, der skal sidde på det øverste stykke, lige under stjernen. Den er ikke noget yndigt fund, men den er en del af vores juletrækultur og jeg kan huske den fra lige siden jeg var lille.

Den er i hvert fald…..ahem….Unik!

 

trala 019

Juletræet med sin pynt…

Her i huset har vi altid haft tradition for at få juletræet pyntet den 1.dec. Det fik vi ikke nået i år, så i søndags fik vi købt et juletræ.

Ældsten var med til at pynte træet i nattøj og det blev rigtig fint. Yngsten nøjedes med at sprede lidt nisseglæde ved træet.

Jeg synes bare det er så hyggeligt med sådan  et juletræ. Det er det første lys jeg tænder for om morgenen. Det er jo med at nyde det så længe man kan.