Nostalgi og når børn faktisk hører efter hvad man siger…

For nogle weekender siden havde jeg kun yngstearvingen hjemme. På et tidspunkt kedede han sig og fik så lov til at se en film.

Vi har en skænk, hvor vi har alle vores film i. De ligger godt pakket sammen, så det er lidt svært at se, hvilke titler der er.

Han havde så åbenbart taget en masse ud på gulvet, for at kunne se hvad der var.

Hele gulvet var proppet med dvdfilm og det flød ud over det hele.

Jeg sagde så til ham at han VENLIGST skulle rydde dem op igen når han var færdig.

Det var lidt uoverskueligt for ham, så jeg sagde til ham at han kunne samle dem i to bunker, så skulle jeg nok lægge dem ind i skænken for ham.

Efter 10 min går jeg ind til ham, for at se udviklingen i oprydningen.

Dette syn møder mig så, da jeg kommer derind………

Han har jo tydeligt hørt efter. Han har samlet dem i to bunker, altså i følge ham selv. I alle bunkerne er der stablet to film oven på hinanden, altså to-bunker. Ha ha ha ha jeg elsker når børn tolker, som de vil.

Noget helt andet er, at mine børn aldrig har gidet at få læst godnathistorier. De har kun gidet at kigge flunkerbøger. De har ikke kunnet holde koncentrationen særligt længe. Men det er heldigvis vendt nu.

´Da jeg var lille elskede jeg at læse og især hvis det var gyserhistorier. Helst om vampyrer. Mine børn synes også at der er et eller andet fascinerende ved vampyrer, så en dag kom jeg pludselig i tanke om mine ynglingsbøger, jeg læste som barn.

Nemlig denne her, som er nummer et i en serie på omkring 8 bøger(mener jeg?!).

Den fangede dem så meget, at vi læste omkring 50 sider den første aften vi læste i den. Det er så fedt at de ENDELIG har fundet lysten til at få læst og at de ENDLIG kan koncentrere sig og sidde stille. OG det er endnu mere fedt at de er faldet for den samme litteratur, som jeg læste som barn :D