31 juli 2010

Nyt liv til en gammel stol…

Der skal ikke være nogen tvivl om at vores hjem er domineret af Ikea- og loppefund. Det er dejligt(og lidt af en udfordring) at kunne skabe noget hyggeligt ud af noget, der faktisk ikke har kostet ret meget. Bevares, jeg ville da købe nogle Eamesstole osv., hvis jeg havde råd, men det har jeg ikke. Derfor  søger jeg udfordringerne i at få noget godt ud af ting, der egentlig slet ikke passer sammen tids- og stilmæssigt.

Jeg har, for et stykke tid siden, opdaget en rigtig fed genbrugsbutik og den besøger jeg flere gange ugentligt, for at se om de har fået nye ting.

For et stykke tid siden købte jeg denne “7´er” stol til 40 kr. Jeg skyndte mig i Silvan og købte en fantastisk pastelfarvet lilla spraymaling.

Jeg har givet stolen to lag maling og den er blevet fantastisk!!

Dog kommer farven slet IKKE til sin ret på billedet, men det er en meget lys, støvet lavendelfarve.

Se lige hvor fin den er blevet!!!

popo 026 FØR; med malertape på benene ;)

  002 EFTER.

Fine bogkasser og lidt hygge fra haven…

Netto havde for et stykke tid siden en masse bogkasser, som jeg købte en del af.

Nu har jeg ENDELIG fået tapetseret dem. Det har heller ikke taget særligt længe :host host:

Jeg har brugt en masse forskelligt tapet og jeg synes det er blevet rigtig friskt.

Jeg ved ikke helt hvor de skal hænge henne endnu, men jeg finder sikkert et rigtig fint sted til dem.

popo 032 popo 033

I får også lige et lille billede af lidt hyggelige blomster fra haven. Jeg elsker blomster og især, når man selv har plukket dem i haven :D.

popo 028 popo 029

Hav en god lørdag :)

Nu vil jeg i Ikea og se om de har nogle spændende ting :D

27 juli 2010

Sikke en dejlig dag og lidt pink til det praktiske…

Ih altså sikke en dejlig dag det har været idag.

Da jeg stod op kl 8.30 idag var solen allerede igang med at sprede de varme stråler rundt i min have.

Og det er SÅ skønt at sove længe. Det er ikke særligt tit det sker, men der var ikke nogen til at vække mig her til morgen.

Ungerne og Thomas har været på camping siden søndag. Deres moder deler ikke den samme begejstring for campingfænomenet. Jeg har en eller anden fobi for teltture. Jeg husker stadig den ridelejr jeg var på i tidernes morgen. Der sov en veninde og jeg i et lille bitte telt med en meget smal åbning. En morgen vi vågnede ville vi stå op og komme ud til hestene i en fart. Det kom vi så ikke, for da vi var på vej ud opdagede vi at hele åbningen gyngede. JA sgu!!! Det var den største ørntvist-fest jeg nogensinde har set. Det hele var dækket af de s*tans bæster. Og sådan nogle bæster bider jo ARGH. Så vi måtte kaste os ud af teltet i bedste stuntmanstil. Det fik jo en masse bid af. AV.

Siden da holder jeg mig helst fra telte ;)

Nå men tilbage til det jeg var ved at fortælle……. De har været på camping siden søndag, så de kom hjem idag.

Det var rigtig dejligt at se dem alle. De havde også savnet mig(og det var jo ret heldigt eftersom at jeg også havde savnet dem :D). Især Sander(den mindste) har hængt ret meget på mig, men det tager man jo med. Egentlig er det ret hyggeligt, især når han endelig gider ;)

Man skal lige vænne sig til at huset bliver fyldt op igen. Jeg har nydt mine dage, hvor jeg har gjort lige hvad jeg ville og NÅR jeg ville.

Jeg har syet, surfet, spist snolder, syet lidt mere, set en masse skodserier, surfet igen, været på lidt shopping, købt fødselsdagsgaver til min moaar, tapetseret bogkasser. DEJLIGT!!

Jeg har ikke vasket et stykke tøj, jeg har ikke gidet at lave mad, jeg har ikke rørt en finger(altså af alle de praktiske gøremål) SKØNT med skønt på!!!

Nu ligger de små lækringer indei sengen og spiller nintendo. De skal til at sove lige om lidt. Jeg har lige råbt til dem at jeg kommer og putter dem om 2 min.

I kan lige få et lille billede af de to lækringer :D

IMAG0008

Nå ja og det pink-praktiske er min nye FANTASTISKE tørresnor ha ha ha ha. Det er lige til at blive i godt humør af. Det kan da næsten kun øge ens lyst til at vaske tøj i rå mængder OG selvfølgelig hænge det op ;).

sommer 063 sommer 065

26 juli 2010

Ode til min Iphone + en lille bitte kreating…

Der er ingen tvivl om at jeg elsker min iphone. Jeg har aldrig været så glad for et stykke teknik, som jeg er for min Iphone.

Den kan jo bare alle ting!!!

Nå men altså, jeg har fået en masse sjove apps, som er fantastiske.

Jeg har lige fået to igår, nemlig  “Ransom letters” og “Pocket Labeler”. De kan hhv. lave klippe-klistre bogstaver og gammeldags dymoskrift. Det er SÅ cool!!

I kan lige få et par eksempler:

.,.,.,., 002 .,.,.,., 003 

 .,.,.,., 005.,.,.,., 004

Er det ikke nogle fede apps?!?! Det synes jeg :D

 .,.,.,., 008

De lille kreating, der blev nævnt i overskriften, var bare denne meget enkle pude, jeg lige har syet af et gammelt juniorbetræk. Den er 68X68. Den er rigtig fin i dette mønster, især når den er så stor.

25 juli 2010

Skræmmende, bløde og billige monstre…

Her i huset har drengene en tendens til kun at ville spille Nintendo DS. Det der med at lege og bruge fantastien er ikke noget de gør særligt tit; derfor ville jeg gøre en indsats for at få dem lidt i gang igen.

Jeg spurgte dem om de ikke ville være med til at tegne monstre og så kunne vi sy nogle monstre, der lignede tegningerne. Den var de med på.

De tegnede på livet løs og til sidst udvalgte de hver en tegning, der skulle omdannes til en monster-bamse.

Vi gik i Stof2000 og købte lidt lagenlærred og i hobbykælderen efter filt i sort og hvidt. SÅ var vi klar.

Det tog lidt tid at komme i gang med syningen, men NU er de endelig blevet færdige.

Jeg synes de er blevet ret seje!!!

Her er tegningerne, først Noahs og så Sanders:

åøå 0111 åøå 0091

 

Her er det færdige produkt :D

monster 0051 åøå 0052

Det var rigtig nemt at sy(især fordi det ikke behøvede at være æstetisk smukt ;))

Det er en herlig hyggestund med ungerne, som selv er med i den kreative proces og de kan jo følge den hele vejen.

Fuck Tante Jante, jeg er for sej!!!!…

Jeg har endelig fået gang i syningen igen. Jeg havde ellers Tante Jante til at sidde og banke mig oven i knolden og fortælle mig at det jeg syede var noget bras.

Men nu er der endelig kommet noget brugbart ud af det jeg laver. FINALLY!!!!

Jeg var på shoppingtur i Århus med min søster og der var vi i Dengang og fandt et fedt grønt dynebetræk. Det havde de fedeste klare farver.

Jeg har længe kigget på det og tænkt over hvad jeg skulle lave ud af det.

Pludselig en dag, da jeg sad og kiggede blogsene igennem, faldt jeg over Lis´ fantastiske vejledning til smocksyning.

Så vidste jeg pludselig, hvad det var jeg skulle lave!!

Jeg ville lave en fin sommertop ud af betrækket.

Jeg klippede to stykker stof ud og syede dem samme til et rør. Derefter lavede jeg smocksyninger på det øverste stykke og satte nogle stropper på(som blev alt for tynde). Jeg syede også to stofbetrukne knapper på ved stropperne.

Jeg synes den er blevet rigtig fin!!!

sommer 028  Her har jeg gang i smocksyningen, som faktisk er helt vildt nemt, TAK Lis!!

 sommer 029Her er smocksyningen færdig. Den mangler at blive kantet forneden og så mangler stropperne.

sommer 069Her er det færdige resultat. Jeg synes den blev fin og jeg har allerede brugt den mange gange. Farverne er MEGET mere klare i virkeligheden, men lyset var ikke så godt den dag billederne blev taget OG det er Iphonebilleder ;)

Long time,no see…

Eeeeej hvor er det bare lang tid siden jeg har fået gjort noget ved bloggen.

Jeg har simpelthen ikke haft tid. Det håber jeg at kunne gøre noget ved.

Lige for tiden har jeg gang i rigtig mange projekter(på én gang, selvfølgelig he he).

Jeg har et par indlæg gjort klar, så de skal bare lige udgives :D

Jeg håber at kunne få lidt liv i bloggen igen.

Vi ses snart i blogland igen :D